mandag den 20. august 2012

Havnerundfart 2012 med Klan2.0

Så sluttede sommerferien og klan2.0 er gået igang med klanmøder igen. Teamet havde som startskud for efterårsmøderne besluttet sig for at prøve kræfter med det våde element - Københavns havn, nærmere bestemt en gang havnerundfart.

At vejret så viste sig for sin flotteste side gjorde på ingen måde turen mindre god - tværtimod.

Med start i Nyhavn og så ellers med skumsprøjt rundt i los kanalos, blev København beskudet fra vandsiden alt imens klanen blev opdateret på hinandens sommerlige udskejelser.

Vi takker skipperen for en fin tur men giver ikke drikkepenge til rejselederen, som godt kunne trænge til et kursus i hvordan man håndterer en mikrofon, så publikum også kan forstå hvad han siger....

Da alle landkrabber var kommet på land igen, stod den på kaffe med varm mælk (latte-maskinen var lukket...) og cola. Hertil krydrede klan2.0 det hele med en fantastisk udsigt ud over Københavns havn - set fra bolværket ved enden af Nyhavn.

Havnerundfart kan varmt anbefales!

/Klan2.0